
Brønsholmvej i Kokkedal har fået sit navn efter landsbyen Brønsholm.
I dag anvendes vejen ikke så ofte, da der er sat bomme op for gennemkørende trafik, men i tidligere tider, har den været vigtig for infrastrukturen, da den var forbindelsesled til de omkringliggende landsbyer.
Allerede i august 1776 forlangte ejeren af gård nr. 7 i Brønsholm sine jorder udskiftet. Rentekammeret meddelte dog, at man burde afvente både skovinddelingen og de nyanlagte Kongevejes anlæg over landsbyens jorder, både den til Fredensborg og den til Helsingør. Der kom til, at gå en del år, for først den 27. september 1799 kunne mødet med fremlæggelse af udskiftningsplan og taksationsforretning afholdes.
I 1980 forelagdes en plan, udarbejdet af arkitekt Knud Svensson, med mulighederne for bl.a. nye områder, kloakering, ændring af trafikforhold, med mere. Der kom til at gå knapt 25 år, før planen var virkeliggjort.