Lønholt i middelalderen

Lønholt dukker første gang op i de skriftlige kilder i midten af 1300-tallet, hvor landsbyens gårde dels er ejet af adelsslægter og dels af et præbende under Roskilde Bispestol - et ejendomsforhold som fortsætter i resten af middelalderen (Se Finn Erik Kramers artikel Grønholt sogn i middelalderen). Et præbende var i den oprindelige romersk katolske kirke den del af domskapitels indtægter, der i form af naturalier blev tildelt de enkelte medlemmer af kapitlet til deres daglige underhold. Efter 900-tallet blev formuen i de kapitler, som bestod af verslige kannikker, opdelt i særskilte formuer, præbender, der var tillagt de enkelte embeder indenfor kapitlet. Afkastet af et præbende udgjorde embedsindehaverens ordinære indkomst.

Forfatteren nævner senere på side 18, at der er flere kilder om Lønholt, når man studerer 1700-tallets kort.

Her gives flere relevante informationer om middelalderens (og oldtidens) liv og bebyggelse i Lønholts ejerlav ordnet efter de enkelte kilder.

 

Tofter

Forfatteren nævner, at marknavne, hvor "toft" indgår, har betydning, når vi skal forstå fortidens bebyggelser. En toft var et indhegnet område, hvor en gårds bygninger stod på, og som typisk også omfattede et dyrket stykke, som lå udenfor dyrkningsfællesskabet.

Således ses i markbøger og på kort fra 16-1700-tallet, hvordan markstykkerne op til de eksisterende landsbyer ofte hedder noget med tofte eller blot tofterne. Markbøgerne for Lønholt kan læses på Fredensborg Arkivernes læsesal. Det er dog ikke disse toftenavne, som er af bebyggelseshistorisk interesse - det er derimod de toftemarker, som ligger væk fra eksisterende landsbyer.

Når vi "herude" møder et navn som f.eks. Gammeltoften, får vi stærkt indicier for, at her stod en landsby tidligere. Gammeltofter er der dog ingen af ved Lønholt. Til gengæld findes der et større område af flere nabomarker, hvor tofte indgår: Tømmer Toften, Høysteens Tofter og Kirckebiergs Toffte. Disse tofteagre ligger i parentes bemærket op til Old Agerne (som dog ikke har noget at gøre med oldtidsagre. Navnet kommer af det ældre danske ord Old, som betyder fællesjord eller overdrev), som har givet navn til de senere Oldhuse.

I det hele taget har mange af gårdene i området taget navn efter de gamle marknavne (f.eks. Bredebæk Gaard af Breebeks Agre, Brogaard af Broe Eng og Stenklammergaard af Steenklammers Eng).

Mens gammeltofterne altid giver spor af bebyggelse og fund fra jernalder, vikingetid og ofte også den ældre del af middelalderen, er billedet ikke helt så entydigt for toftenavnene af ovennævnte karakter. Foreløbig må vi nøjes med at konstatere, at der i området er indicier for en bebyggelse, som er ældre end det nuværende Lønholt.

 

Fæstebonden

Fæstebonden skulle årligt svare en ydelse – landgilde – til jordejeren, som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord. Med lokale, historiske begrundede variationer var landgilden sammensat af forskellige ”persiller”, dvs. poster, der kunne være penge, korn, smør og svin, småredsler, dvs. udredninger af småydelser, der kunne være høns gæs og havre, samt arbejdsydelser eller opstaldning og opfedning af godsejerens kvæg, også kaldet ”fodernød” eller ”staldøksne”.

Hovedlandgilden bestod som regel af korn og/eller smør, og dens sammensætning afspejlede den dominerende landbrugsproduktion på egnen. Den kendes fra jordbøgerne fra midten af 1500-tallet, og holdt sig oftest meget konstant på den enkelte gård igennem meget lang tid.

Udover landgilde skulle fæsteren også yde hoveri, som var en arbejdsafgift og ikke nærmere præciseret, men bestemt efter ”sædvane”. Dertil kom et engangsbeløb, som skulle betales ved overtagelsen af fæstegården. Det hed indfæstning.

En fuldstændig oversigt over landgilden for hver enkelt gård i hele Danmark omregnet til tønder hartkorn findes i matriklen fra 1662 og 1664 jfr. Amtsstuematriklen af 1.1.1664 over ejendomme, også kaldt Frederik III’s matrikel, hvor landbrugsjorden inddeles i tønder hartkorn baseret på jordens ydeevne.

Fra midten af 1700-tallet mindskedes landgildens økonomiske betydning i forhold til andre konjunkturbestemte afgifter og især i forhold til værdien af hoveriet. (Se Gyldendal: Den store Danske og Danmarkshistorien.dk.)

Baggrunden for registrering af landbrugsjorden var, at efter krigen mod Sverige i årene 1658-60 var kongens besiddelser i Nordsjælland i en elendig forfatning på grund af de strenge vintre, soldaternes plyndringer og andet, som krigen havde medført.

I Nordsjælland blev 8 af de mest fremtrædende bønder udvalgt til at rejse rundt og registrere forholdene i de forskellige sogne. En af de otte bønder var Rasmus Nielsen med tilnavnet Højsager fra Højsagergård, Langstrup, Asminderød sogn. Han var kirkeværge, lægdsmand og kunne læse og skrive flydende, hvilket ikke var normen på dette tidspunkt.

 

Oprettelsen af Hirschholm Amt

I 1659 forærede Kong Frederik den III først Hørsholm gods, senere Ebbekøbgård med Asminderød og Grønholt sogne til Dronning Sofie Amalie. Af disse godser dannedes Hirschholm Amt, som bestod i 25 år. Efter Dronning Sofie Amalies død i 1680 blev Ebbekøbgård samt Asminderød og Grønholt sogne igen udskift fra Hirschholms amt til Kronborg amt. 

Det var en betingelse for kongens overdragelse til dronningen, at bønderne ikke skulle yde hoveriarbejde. (Se Niels Stenfeldt: Asminderød og Grønholt sogn i gamle dage, 1925 og C. Christensen: Hørsholms historie, 1878 og genoptrykt 1976.)
Det fremgår af Hirschholms amts jordborg fra 1668, at der i Lønholt var 15 gårde, 2 øde jorder og 1 husmand.

 

Udskiftningen

Gyldendal: Den Store Danske fortæller om udskiftningen: ”Indtil 1700-tallet blev jorden drevet i landsbyfællesskaber. Dette blev ændret ved udskiftning, hvor der sket ophævelse af landsbyernes jordfællesskab med det formål at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden. I Danmark indledtes udskiftningen med forordninger i 1758, 1759 og 1760, der for de forskellige landsdeles vedkommende påbegyndte afviklingen af fællesskabet i de overdrev, hvori ofte flere landsbyer havde andel. Samtidig begyndte en almindelig bevægelse hen mod adskillelse af de enkelte lodsejeres dele inden for landsbyfællesskabet. Ved reformerne på Bernstorff Gods nord for København tog man i 1760'erne skridtet fuldt ud og udskilte de enkelte gårdes jorder fra det hidtidige fællesskab.
En forordning bestemte i 1769, at alle overdrev i løbet af fire år skulle udskiftes, og tilskyndede til yderligere udskiftning mellem ejerne. I 1776 kom en forordning med yderligere bestemmelser for udskiftningen mellem jordejerne, mens den afgørende Forordning af 23.4.1781 gav retningslinjer for den fuldstændige udskiftning mellem de enkelte brugere i form af regler for udskiftningens administrative og tekniske gennemførelse, påbud om oprettelse af skolelodder og henstilling om, at der til de jordløse husmænd tillagdes jord som erstatning for den ved udskiftningen mistede fælles græsningsret; omkring 90% af alle udskiftninger skete i henhold til denne forordning. Forordningen af 1781 angik ager og eng, mens moser og bondeskove først senere blev udskiftet mellem de respektive ejere eller brugere.
Udskiftningen af landets ca. 5000 ejerlav tog fart i 1790'erne, bl.a. opmuntret af en forordning i 1792, der tillod jordejere at påligne udgifterne ved udskiftningen på deres fæstere, men først og fremmest betinget af de gode konjunkturer og positive erfaringer med de allerede gennemførte udskiftninger. Uddannelse af et tilstrækkeligt antal landmålere, som kunne foretage opmåling, korttegning og fordeling af de nye lodder, havde også stor betydning.
Omkring 1810 var langt størstedelen af bondejorden udskiftet, i 1837 dyrkedes kun 1% af landbrugsjorden i fællesskab, og Lund på Stevns var i 1861 den sidste landsby, der blev udskiftet. Idealet var en udskiftning, der samlede en ejendoms jorder på ét sted i umiddelbar forbindelse med gården. Hvor landsbyerne var små, eller hvor man ikke ønskede at udflytte gårdene, var stjerneudskiftning almindelig, mens de driftsmæssigt bedste resultater opnåedes ved en høj grad af udflytning af ejendommene på rektangulære lodder, blokudskiftning.
Udskiftningen fik afgørende betydning for de praktiske arbejdsvilkår i landbruget. En følge af udskiftningen var ofte et ændret sædskifte og indførelsen af nye afgrøder. Afviklingen af fællesskabet til fordel for den individuelle driftsform skabte samtidig det materielle grundlag for 1800-tallets selvstændiggørelse af bondestanden, ligesom den markerede de sociale skel mellem gårde og huse.”

Udskiftningen i Lønholt blev gennemført i 1785. Selve udskiftningsforretningen findes på Fredensborg Arkivernes læsesal.  I forbindelse med udskiftningen blev det bestemt, at hver gård skulle have sit husmandslod eller huslod, som der stod på matrikelkortene omkring 1810-13.

I Lønholt blev det bestemt, at jorden til disse husmandslodder skulle tages på begge sider af Kongevejen. Disse jordlodder skulle være på 3 tdr. land. Jorden kostede ikke noget at fæste, men det var en betingelse, at de nyopførte huse skulle være på 11 fag (ved et fag forstås den flade eller det dertil svarende rum, der ligger mellem to (lodrette) vægstolper i en bindingsværksbygning eller mellem to tagspær i samme tagside).

Det var ikke så nemt for en daglejer eller indsidder at skaffe de fornødne midler til at bygge for, derfor der ofte skete ombytninger i de første år og det tog mere end 11 år, før der var ordning i ejendomsbesiddelserne. Mange husmandsbrug blev første fæstede omkring 1800.

 

Grønholt Sogn

Det fremgår af Om Kongeriet Danmark, III Kronborg amt side 93: "5) Grønholt-Sogn er Annexet til Asminderød-Kirke. Dertil hører Kirkebyen Grønholt, har 10 Gaarde, 10 Huse. Søerup har 3 Gaarde, 12 Huse; alle Huusmændene i denne Bye ere Bleegmænd, som blege Linnet for Folk. Lønholt har 18 Gaarde. Udi Tulstrup-Græsvang findes en Holm med Træer, omringet med Graver, hvor Kong Friderik den Fierde ofte spiiste, naar han var paa Jagt. Grønholts Kirke hører til Liungefrideriksborg-Herred."

 

Matrikuleringen af Lønholt

Strandberg oplyser i sin artikel Lønholts hemmeligheder fra 31. juli 1968, at de 18 gårde fik de nedennævnte matr.nr., hvor nummeret i parentes er det oprindelige nummer.

Efter matrikelnummeret er angivet ejeren ved tidspunktet for udskiftningen og den som får kongeligt skøde på ejendommen.

• Matr. nr. 1 blev givet til statsejendom og her blev det til kirkejord.
• Matr.nr. 2 Stenklammergården (5b) ejer Gl. Svend Pedersen. Denne gård er vist senere flyttet længere mod syd.
• Matr.nr. 3 Lergården (10), Lars Hansen. Denne gård ligger måske på den oprindelig plads.
• Matr.nr. 4 Gravergården (7a) Søren Pedersen. Denne gård flyttede over Kongevejen og blev i Lønholt.
• Matr.nr. 5 Slettegården (5a) Børge Pedersen. Denne gård beholdt sin plads, men da mølleren på Skæremølle, Peschüle fik tildelt et mindre stykke jord tæt op ad Slettegårds marker, købte han denne gård. Han flyttede så sin vejrmølle op ad bakken og det gamle gårdstykke blev solgt fra. Jord blev igen solgt fra og blev den ny Slettegård.
• Matr.nr. 6 Vågemosegård (11a) Jørgen Jensen. Denne gård blev oprindelig i Lønholt, men er senere flyttet ud i marken.
• Matr.nr. 7 Nydamsgård (6) Jens Nielsen. Denne gård blev oprindelig også i Lønholt, men er senere flyttet ud.
• Matr.nr. 8 Bøssehøjgård (12) Svend Pedersen. Denne gård synes at være placeret på den oprindelig plads.
• Matr.nr. 9 Kulsgård (9) Peder Larsen
• Matr.nr. 10 Højelsgård (Høeltsgård 1813) (13) Niels Larsen
• Matr.nr. 11 Højstensgård. (Høgestensgård) (1) Ole Gudmandsen
• Matr.nr. 12 Marsletgård (2) Peder Larsen
• Matr.nr. 13 Asserhavegård (8) Thomas Bendtsen. Denne gård lå i 1813 på sin oprindelig plads, men i 1859 kom den ud af famliens eje, hvor der blev opført en ny gård.
• Matr. nr. 14 Stenhøjgård (4) Niels Christiansen
• Matr. nr. 15 Brogård (7b) Lars Jensen
• Matr.nr. 16 Ladegård (14) Peder Hansen
• Matr.nr. 17 Bredebæksgården (11b) Hans Pedersen
• Matr.nr. 18 Timesgård (3) Niels Svendsen
• Matr.nr. 19 Er Gl. Skæremølles plads, som første gang bliver nævnt omkring 1200 som Scanne Mølle.

Ved den store udskiftning måtte 11 gårde flytte ud, medens 6 gårde fik lov at ligge, hvor de var.
Der var ved udskiftningen også nogle huse, som f.eks. Rørmosehus, Vandsbæk, Gadehus, Stenagerhus og Birkelund.

Nedenfor er der link til de enkelte gårde og arvefæster i Lønholt ejerlav.

Nogle steder er medtaget fæstere fra før udskiftningen, således som jeg har kunnet udlede det af Strandbergs ejendomsarkiv.

Nogle gange har der været flere fæstere på en gård, idet fæsteren har fæstet ½ fæstegård.

Nyere ejendomme, som er udstykket fra de eksisterende ejendomme er også medtaget.

Fredensborg kommune har foretaget en vurdering af, om en bygning er bevaringsværdig eller indgår i et kulturmiljø. Under de enkelte ejendomme er angivet, hvilket kategori bygninger på grunden har. Kategori 1-3 betyder høj værdi, kategori 4 betyder middelværdi, kategori 5-9: lav værdi. Se også her

 

Grønholtvej 41 - 102

Høje Lønholt 1 - 14

Kongevejen 39A - 124

Lønholt Mose

Lønholtvej 1 - 12

Oldvejen 1 - 24

Rolandsvej 5

 

Kender du til gode historier om Lønholt eller oplysninger, vi mangler, er du meget velkommen til at kontakte arkivet her

Litteratur

• Finn Erik Kramers artikel Grønholt sogn i middelalderen i Fredensborg -Humlebæk lokalhistoriske foreningsblad fra 1999.
• Gyldendals Store Danske
• Danmarkshistorien.dk
• Ernst Tursøs Realregistre
• E. J. Jessens samlinger til Hirschholms amt beskrivelse
• Niels Stenfeldt: Asminderød og Grønholt sogne i gamle dag. 1925.
• Om Kongeriet Danmark, III Kronborg amt side 93.
• Kaj Strandberg, artikel Lønholts hemmeligheder fra 31. juli 1968,
• Kaj Strandbergs person- og ejendomsregister over Lønholt by, Grønholt sogn
• Olischer.dk, som bl.a. har rigtig mange personoplysninger
• www.weblager.dk
• www.gst.dk
• Minna og Carl O. Petersen: Brugsuddelere i Lønholt.
• Minna og Carl O. Petersen: Veje i Lønholt, Bondevej og Kongeven.
• www.sa.dk, herunder kirkebøger og folketællinger særlig fra Grønholt, Asminderød og Karlebo sogn, ejendomsoplysninger fra Tingbøger, Realregistre
• www.boliga.dk/bbr
• Interview af Esther og Svend-Erik Johansen, Fredensborg
• Elisabeth Durafour, Fredensborg Arkiverne
• Lise Schifter, Fredensborg Arkiverne
• Interview af Birgit Micheelsen, Birkerød
• Bilag til Kommuneplanen 2013 – oversigt over bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune.
• Krak.dk
• Bodil Hybschmann

Har du en god historie og oplysning om Lønholt, som du synes, vi skal have med? Så hører vi meget gerne fra dig