Avderød hører i den tidlige middelalder under Hørsholm Len, der er ejet af Roskildebispen. Der ligger hovedgården Avderødgård og yderligere 7 gårde.
I Roskildebispens jordebog fra 1370'erne (på dansk ved Mads Heilskov og Finn Erik Kramer) kan man se, at Avderød har en lensgård. Denne lensgård hedder Brydegård og er angiveligt den gård, der i dag hedder Dyssegården. Det antages fordi, der er gjort arkæologiske fund, der peger i den retning.
Efter biskop Lage Urnes død i 1529 overgår Hørsholm Len til Kronen. Høvedsmanden Peder Godske på Københavns Slot administrerer lenet.
Han bliver efterfulgt af Povel Hvidtfeld, der beholder embedet indtil 1559. Herefter synes kongens jægermester Borchard v. Pappenheim (gift med Birgitte Falster) at have fået befalingen over Hørsholm Len.
Senere bliver Hørsholm Len overdraget til lensmanden på Frederiksborg og Kronborg, Jørgen Munk. Han har alle tre len fra 1572 til sin død i 1577.
Johan Taube (eller Due) overtager Frederiksborg, Kronborg og Hørsholm Len. Han er gift med Olive Skram, datter af Peder Skram og Elsebe Krabbe, som var en af dronning Sophies jomfruer.
Kronborg og Hørsholm Len blev i 1584 bortlenet til feltmarskal Geert Rantzau til Breitenburg, som er søn af Henrik Rantsau og sønnesøn af Frederik den I´s, Christian den III´s og Frederik den II´s berømte general Johan Rantzau.
Efter ham følger disse lensmænd på Kronborg og Hørsholm Len:
• Steen Maltesen fra 1590-1595
• Ditlev Holck fra 1595-1600
• Mogens Ulfeldt fra 1600-1609
• Joachim Bülow fra 1609-1612
• Christen Hansen Jernskæg? (Baden) fra 1612-1619
• Christopher Basse fra 1619-1623
• Jørgen Urne fra 1623-1617
• Frederik Urne fra 1617-1641, som dog har Hørsholm Len i forpagtning.
Hørsholm Len bliver i 1641 bortforpagtet til Corfitz Ulfeldt kvit og frit på livstid. Denne ret mister han dog efterfølgende i 1650, hvorefter dronning Sophie Amalie får forleningsbrev på Hørsholm amt.
Dronning Sophie Amalie (1628 - 1685) er datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstad. Hun ægter den senere kong Frederik III i 1643 og støtter ham energisk i arbejdet på at indføre enevælde i Danmark. Det lykkes i 1660.
Regentparrets ældste søn, Christian V (1646 - 1699) overtager lenet efter sin mor og besidder det til sin død. Han er gift med Charlotte Amelie af Hessen-Kassel (1650-1714).
Lenet går i arv til Frederik IV (1671 - 1730). Han forærer det til sin dronning Louise (1667 - 1721).
Christian VI (1699 - 1746) arvedr lenet efter sin far Frederik IVs død. Han forærer det ligeledes til sin dronning Sophie Magdalene (1700 - 1770).
Dronning Sophie Magdalene besidder lenet i næsten 40 år. Efter sin mands død bosætter hun sig på Hirschholm Slot. Hun bliver pioner indenfor landboreformerne.
Allerede i 1750 gør hun sine bønder til hoverifrie arvefæstere og i 1761 bliver de selvejere.