Avderød Bys historie

Biskop Absalon kaldte i 1164-78 Avderød for Auteruth, hvilket betyder omvendt rydning i skoven. I 1370-80 omtaltes landsbyen som Awædæruth og ca. 1500 som Aweddthrødh. Navnet betyder Agwiths rydning eller Arvids rydning.

Her kan du lære mere om Avderøds historie.

Byvandring i Avderøds historie

Avderøds administrative tilhørsforhold i middelalderen

Avderød hører i den tidlige middelalder under Hørsholm Len, der er ejet af Roskildebispen. Der ligger hovedgården Avderødgård og yderligere 7 gårde.

I Roskildebispens jordebog fra 1370'erne (på dansk ved Mads Heilskov og Finn Erik Kramer) kan man se, at Avderød har en lensgård. Denne lensgård hedder Brydegård og er angiveligt den gård, der i dag hedder Dyssegården. Det antages fordi, der er gjort arkæologiske fund, der peger i den retning.

Efter biskop Lage Urnes død i 1529 overgår Hørsholm Len til Kronen. Høvedsmanden Peder Godske på Københavns Slot administrerer lenet.

Han bliver efterfulgt af Povel Hvidtfeld, der beholder embedet indtil 1559. Herefter synes kongens jægermester Borchard v. Pappenheim (gift med Birgitte Falster) at have fået befalingen over Hørsholm Len.

Senere bliver Hørsholm Len overdraget til lensmanden på Frederiksborg og Kronborg, Jørgen Munk. Han har alle tre len fra 1572 til sin død i 1577.

Johan Taube (eller Due) overtager Frederiksborg, Kronborg og Hørsholm Len. Han er gift med Olive Skram, datter af Peder Skram og Elsebe Krabbe, som var en af dronning Sophies jomfruer.

Kronborg og Hørsholm Len blev i 1584 bortlenet til feltmarskal Geert Rantzau til Breitenburg, som er søn af Henrik Rantsau og sønnesøn af Frederik den I´s, Christian den III´s og Frederik den II´s berømte general Johan Rantzau.

Efter ham følger disse lensmænd på Kronborg og Hørsholm Len:

• Steen Maltesen fra 1590-1595

• Ditlev Holck fra 1595-1600

• Mogens Ulfeldt fra 1600-1609

• Joachim Bülow fra 1609-1612

• Christen Hansen Jernskæg? (Baden) fra 1612-1619

• Christopher Basse fra 1619-1623

• Jørgen Urne fra 1623-1617

• Frederik Urne fra 1617-1641, som dog har Hørsholm Len i forpagtning.

Hørsholm Len bliver i 1641 bortforpagtet til Corfitz Ulfeldt kvit og frit på livstid. Denne ret mister han dog efterfølgende i 1650, hvorefter dronning Sophie Amalie får forleningsbrev på Hørsholm amt.

Dronning Sophie Amalie (1628 - 1685) er datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstad. Hun ægter den senere kong Frederik III i 1643 og støtter ham energisk i arbejdet på at indføre enevælde i Danmark. Det lykkes i 1660.

Regentparrets ældste søn, Christian V (1646 - 1699) overtager lenet efter sin mor og besidder det til sin død. Han er gift med Charlotte Amelie af Hessen-Kassel (1650-1714).

Lenet går i arv til Frederik IV (1671 - 1730). Han forærer det til sin dronning Louise (1667 - 1721).

Christian VI (1699 - 1746) arvedr lenet efter sin far Frederik IVs død. Han forærer det ligeledes til sin dronning Sophie Magdalene (1700 - 1770).

Dronning Sophie Magdalene besidder lenet i næsten 40 år. Efter sin mands død bosætter hun sig på Hirschholm Slot. Hun bliver pioner indenfor landboreformerne.

Allerede i 1750 gør hun sine bønder til hoverifrie arvefæstere og i 1761 bliver de selvejere.

Landgilde 1664-1665

Under Roskildebispens ejerskab ligger der otte gårde i Avderød.

I begyndelsen har de samme størrelse, men med tiden vokser nogle, mens andre bliver mindre eller helt forsvinder.

Således ligger der i 1664 syv gårde, der er fordelt mellem 5 bønder. Brydegård er større end de andre, og to bønder ejer hver to gårde.

Det fremgår af Hirschholm Amts regnskab for landgilde 1664-1665, der er gengivet her:

Gård	1	2	3	4	5	6	7
Fæster	Poul Jensen	Anders Pedersen	Anders Pedersen	Laur. Jacobsen	Niels Chris- toffersen	Niels Chris-toffersen	Poul Bendtsen
Landgilde
Rug	3tdr 2 sk	1tdr		1tdr	1tdr
Byg	4tdr	1tdr	1tdr	1tdr	1tdr	1 tdr
Smør	½tdr		2/8tdr			2/8tdr	1/8tdr
Æg		20 stk		20 stk
Lam			1 stk			1 stk	1 stk
Høns			2 stk			2 stk	2 stk
Gæs							1 stk

Ordforklaring: tdr: tønde hartkorn. sk: skæpper.

Den omtalte enhed tdr (tønder hartkorn) er en værdimåleenhed, som benyttes ved udregning af beskatning. På Sjælland varierer antallet af hektarer, der skal til for at give 1 tønde hartkort fra 2ha til 17ha. I Avderød går mellem 7 til 10ha en tønde hartkorn.

1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper af 4 fjeringkar af 3 album.

I 1600-tallet er den normale driftsform i Karlebo Sogn, det såkaldte trevangsbrug. Det betyder, at en mark skifter mellem at være udlagt til vorsæd, vintersæd og brak.

Omtrent 60 % af arealet er opdyrket mens resten er skov og overdrevsjord.

Det fremgår af det ovenstående regnskab for landgilde at gård nr. 7 er den mindste. I 1671 får fæsteren Poul Bendtsen også gård nr. 4, der efter svenskekrigene er blevet forladt, en såkaldt ødegård.

1688 matriklen

I 1688 bliver der gennemført en landsdækkende opmåling og vurdering af de dyrkede områder. Denne matrikel giver en detaljeret beskrivelse af hver landsbys marker og vange.

For hver landsby bliver de enkelte gårdes størrelse og fæstere beskrevet.

Matriklen fra 1688 viser, at Avderød by i 1688 består af 5 gårde, som hører under enkedronningen.

Gårdene bliver beboet af bønderne:

1: Poul Jensen

2: Jens Hansen

3: Christoffer Andersen

4: Ødegård

5: Poul Bendtsen, som også har gård nr. 4 i brug.

Der er også et landgildehus, som bliver beboet af Niels Jensen, samt træhuse (holzhuse), som bliver beboet af:

1: Olle Olsen

2: Hans Christensen

3: Jens Poulsen

Ved jorddelingen i 1722 bliver de 5 gårde gjort lige store: 6tdr., 5 skp. 3 fdk., 1 2/5 alb. hartkorn.

Rytterskolen opføres

I 1723 bliver der bygget en rytterskole på Avderødvej 19. I dag ligger Fredensborg Lokalhistoriske Museum i ejendommen.

Der bliver bygget 240 rytterskoler i løbet af 5 år i Danmark på kongens ejendomme. Skolerne skal bl.a. højne lærdommen på landet, hvor kongens ryttersoldater er indkvareret.

Det er lidt usædvanligt, at skolen blev placeret i Avderød, idet man normalt lægger rytterskolerne i kirkebyerne, da præsten skal føre tilsyn med skolen.

Måske skyldes placeringen, at soldaterne har større tilknytning til Avderød.

Marknavne i Avderød i 1766

I 1766 bliver der lavet en beskrivelse af, hvad de forskellige dele på de enkelte marklodder i Avderød bliver kaldt. Disse navne er at finde i det såkaldte Concept Carte over Avderød By.

I Avderød findes nedenstående stednavne fordelt mellem de enkelte bønders jordlodder:

1. Skolejorden, 8 tdr.

2. Jens Jørgensens lod 118 tdr. red. 67 tdr.

3. Hans Hansens lod 102 tdr. red. 65 tdr.

4. Niels Hansens lod foruden dammen 114 tdr. red. 68 tdr. + 17 8/14

5. Niels Hemmingsens lod 61 tdr. red. 39 tdr.

6. Christian Olsens lod 97 tdr. red. 68 tdr. – 9 tdr. Til Hans Hansen

7. Peder Andersens lod 69 tdr. Red. 35 tdr.

8. Anders Jensens lod

Karlebo Vang: nr. 4 og nr. 5

Kuuse Vang: nr. 3 og nr. 7

Gunderød Vang: nr. 1, 2, 6 og 8

Lod nr. 1

Små Sneilehul
Briminer Bakke

Lod nr. 2

Lod nr. 3

Lod nr. 4

Lod nr. 5

Lod nr. 6

Lod nr. 7

Lod nr. 8

Øllerød Hump
Greve Bakken
Frands Hump
Tranels Mose
Tranels agre

De kongelige forlader Hørsholm Amt

Efter Struensees fald i 1772 forlader hoffet Hirschholm Slot.

Sophie Magdalene dør i 1771 efter 40 års ejerskab af Hørsholm Amt.

Nu bliver der administreret fra Fredensborg Slto, hvor enkedronning Juliane Marie og arveprinsen har taget ophold.

Juliane Marie dør i 1794 hvorefter det lille Hørsholm Amt indlemmes i Frederiksborg Amt.

Fredensborg Kongevej anlægges

Den 24.maj 1764 underskriver kongen en resolution om anlæggelse af en ny kongevej mellem Hirschholm og Fredensborg. Den er en del af et vejprojekt med udgangspunkt fra København, Vibenhus og endepunkt i byerne Hillerød, Fredensborg og Helsingør.

Fredensborg Kongevej bliver anlagt gennem Avderød bys jorder i årene omkring 1770. Det betyder, at ca. 10 % af byens jord nu ligger på østsiden af vejen. Den nye vej medfører samtidig omlægning af de gamle veje.

Allerede den 12. april 1764 ankommer franske vejingeniører med ingeniør Marmillod i spidsen. Han står for planlægningen og gennemførelsen. Vejen bliver anlagt som en snorlige vej og er meget bred med grøfter og underføringer i huggede sten til å-løb. Vejen er forbeholdt kongen og hans følge. Alle andre må nøjes med de dårligere lokale veje.

Von Levetzow meddeler ved brev af 9. maj 1774 til amtsforvalter Holm, at der i stedet for de forfaldne træbroer ved Avderød og ved Skelbækken skal opføres to nye murede stenbroer, hvis omkostning pr. bro ikke må overstige 46 rd. De nævnte forfaldne træbroer findes på Niels Hemmingsens mark, matr.nr. 5 ved vejen mellem Avderød og Karlebo. I Hørsholm Amtsstues kopibog 1790-1794 ansøger byen om betaling fra den kongelige kasse.

I 1775 bliver Kongevejen fra København til Fredensborg færdig. Der er dog mange klager over vejens beskaffenhed, især mellem Hesselrød og Fredensborg.

Bondeoprøret i 1780

I 1779 skal arbejdet på den nye kongevej fra Brønsholm til Helsingør påbegyndes.

På trods af at bønderne havde modtaget et arvefæsteskøde i 1761, og hoveriarbejdet i følge dette skulle reduceres, bliver 65 bønder tilsagt til arbejde på Helsingør Kongevej. De fleste af bønderne kommer fra Karlebo Sogn.

Den 5. september samles 150 bønder for i fællesskab at sige fra. De nægter at udføre vejarbejdet.

En lille gruppe går til arveprinsen, der sidder på Fredensborg Slot, for at overbringe ham budskabet. I blandt de bønder er Jens Jørgensen fra gård nr. 4 i Avderød.

Arveprinsen ser ikke med venlige øjne på bøndernes protest. Ved kongelig resolution bliver det bestemt, at hovedmændene, deriblandt Jens Jørgensen fra Avderød, skal fængsles og i tvangsarbejde på Kronborg. Desuden bliver 13 bønder fra landsbyerne udtaget ved lodtrækning til ligeledes at komme i tvangsarbejde.

Det strømmer ind med bønskrifter, så efter en tid bliver de benådet af arveprinsen.

Bønderne har lidt et nederlag og må i mange år arbejde på den nye kongevej.

Optakt til udskiftningen

Indtil 1700-tallet blev landbrugsjorden i Danmark drevet i store landsbyfællesskaber.

Det viser sig ikke at være særlig hensigtmæssigt, når man ønsker en større produktion af korn og animalske produkter. Mange steder går man derfor over til det såkaldte kobbelbrug.

I kobbelbrug inddeles jorden i kobler, der dyrkes eller ligger brak i en bestemt rækkefølge.

Landsbykobbelbruget bliver indført i 20 % af Danmark og er en vigtig overgang til den egentlige udskiftning.

Udskiftningen sker for at sikre en endnu mere effektiv udnyttelse af landbrugsjorden.

Landboreformerne

De første egentlige udskiftninger finder sted på Bernstorff gods ved København i årene 1765-67. I den kongelige forordning af 23.4.1781 bliver det bestemt, at hvis blot en lodsejer begærer sin jord udskiftet, skal der samtidig lægges en plan for hele landsbyens udskiftning.

Den mest almindelige udskiftningsmodel er, ”den indre stjerne”, hvor gårdene bliver liggende i landsbyen med direkte adgang til deres jord, der bliver samlet og udenfor stjernen en samling af blokke, hvori gårdene flytter ud med en central placering på deres nye jord.

Udskiftningen i Avderød 1798

Ved udskiftningen i 1789 deltes byen i 4 gårde som hver havde hartkorn af 6 tdr. 5skpr. 2 1/5 alb. samt 2 halve gårde med hver 3 tdr. 2 skpr. 2 fdk. 1 1/10 alb. Hartkorn.

Der var kun en halv gård, som blev flyttet ud fra byen, således at Avderød bestod af 4 gårde, 2 parcelsteder, herunder skolelodden, 12 huse med matrikuleret grund samt 2 huse uden matrikuleret grund.

Det skete på nedenstående måde:

Den 13. juni 1789 meddelte det kongelige rentekammer, at opmåling af Avderøds bys jorder var færdig. Det betød, at matriklerne blev afgrænset med skellinjer, så de enkelte jorders tilliggender kan aftales med gårdejerne.

I udskiftningsdokumentet fra 1789 er det omtalt, at der skulle udtages et areal til vejen til Vejenbrød. Der nævnes et vejstykke mellem byen og Københavnsvejen. I den forbindelse skulle der lægges omtrent 80 favne stenbro. Kommissionen besluttede, at der skulle ydes tilskud fra Hans Majestæts kasse. I Hørsholms Amtsstues kopibog 1790-1794 ansøgte byen om betaling for de 80 favne brolægning på Avderød Bys sædvanlige Københavns vej.

Den 3. november 1789 blev der holdt Landvæsens møde om udskiftningen i Avderød by, Karlebo sogn. Tilstede var Geheimeråd og amtmand Lewetzow, amtets landvæsenskommissær og amtsforvalter Holm, skovridder Møller samt løjtnant og landmåler Kalnem, som var beordret til byens udskiftning. Desuden deltog byens gårdbeboere:

1. Niels Hansen

2. Niels Hemmingsen

3. Peder Andreasen

4. Hans Hansen

5. Jens Jørgensen

6. Christian Olsen

På mødet blev det besluttet, at alle gårdbeboere undtaget Peder Andreassen fik en jordlod. Peder Andreasen ville flytte sin gård ud på den nordre del af Hesselrød vangen, som blev afskåret af landevejen fra byens øvrige jorder, samt at Klauses Dam i Niels Hansens lod, som bruges til fiskeri, fortsat skulle være til fælles nytte.

Niels Hemmingsens lod fik tillagt 6 tr. Land, da hans lod var så ringe, at han ellers ikke ville kunne leve af lodden. Udskiftningsforretningen blev udsat med henblik på justering af markskellene.

Den 6. oktober 1790 blev landvæsenskommissionen igen samlet i Avderød by på Hirschholm amt, hvor de aftalte justeringer nu var gennemført, således at planen for udskiftningen var klar. Landinspektøren fremlagde planen for byens udskiftning med tilhørende beskrivelser. Skoleholderen S. Dauv fremlagde skriftligt nogle krav til afvanding af nogle arealer. Med nogle ændringer blev udskiftningsdokumentet underskrevet samme dag af øvrighed og bønder.

Kort over Avderød før og efter udskiftningen

Matrikuleringen 1840

I 1840 gennemføres den matrikulering, der stadig er i brug i dag.

Ved matrikuleringen i 1840 får ejendommene følgende matrikelnumre:

Matr.nr. 1: Rytterskolen i Avderød

Matr.nr. 2: Egemosegård, tidligere gård nr. 5

Matr.nr. 3: Avderødgård, tidligere gård nr. 1, også kaldet Brydegård

Matr.nr. 4: Dyssegård, tidligere gård nr. 4

Matr.nr. 5: Lindegård, tidligere gård nr. 2

Matr.nr. 6: Vintappergården, tidligere gård matr.nr. 6

Matr.nr. 7: Lysthøjgård, tidligere gård nr. 3

Ejendommene err placeret jfr. Kort 1:

(Kort 1)

Normalt ligger gårdene i landsbyerne i nummerfølge, f.eks. langs den ene side af bygaden og tilbage langs den modsatte side.

Som det ses på kortet, følger Avderød by ikke denne nummerrækkefølge.

Lokalhistorikerne Mogens Wellendorff fandt, at forklaringen kunne være, at i slutningen af 1700-tallet blev gård nr. 1 og 2 flyttet. Det var almindeligt, at stuelængen vendte bort fra vejen, da man kørte igennem porten i den staldlænge, som vendte mod vejen. Overfor porten lå stuehuset med have bagved. Stuelængerne lå mod syd i gårdene 1, 2 og 6, mod øst i nr. 3 og mod nord i nr. 4 og 5. Anbringelse af nr. 3 stuelænge mod øst skal ses i, at gårdene 3 og 4 næsten har været sammenbyggede og nr. 1 ligger ukarakteristisk lang fra bygaden, hvilket også kan ses på kort nr. 1.

Hans forslag til hvordan gårdene sandsynligvis var placeres i 1760 er vist på kort nr. 2:

(Kort 2)

Landbruget forbedres i 1800-tallet

I 1798 udkom en bog af sognepræst Joachim Junge i Blovstrød. Han skildrer bønderne i Hørsholm Amt.

Efter udskiftningen omtaler han bønderne som de rene begyndere i agerdyrkning. Også frøavlen mislykkes, og der kan ikke lægges kartofler på grund af de løsgående sving. Kvæget bliver sendt på græs, så malkningen bliver svigtet. Mange bønder har flere heste end køer, hvilket måske kan forklares med at pløjningen stadig foretages med hjulploven. Den kræver 6 - 8 heste til at trække den.

I 1861 bliver Hirschholm Districts Oekonomiske Selskab stiftet. Selskabets formålsparagraffer siger bl.a. at agerbruget og husdyrsavlen samt havedyrkningen skal forbedres. Nyttige kundskaber im dette sjak udbredes af selskabet. Senere opretter selskabet en sparre- og lånekasse.

Svingploven afløser efterhånden den store og klodsede hjulplov. Der omtales pløjekonkurrencer med svingploven fra 1818 til 1830 for at udbrede kendskabet til den.

De årlige dyrskuer fra 1862 i Hørsholm, arrangeret af det økonomiske selskab, var også med til at udbrede kendskabet til landbrugsdrift

Krigen i 1864

Selvom krigen mellem Danmark i Preussen i 1864 foregår i Sønderjylland, bliver mange sjællandske landsbyer beordret til at sende unge mænd til soldateruddnnelse og deltagelse i krigen. Dette sker med store tab af unge mænd til følge.

På mindestenen ved Karlebo Kirke omtales 12 faldne unge fra Karlebo Sogn. Også landsbyen Avderød mister 2 unge mænd. De er endda brødre: Jens og Niels Larsen på hhv. 22 og 26 år fra Fredensborg Kongevej 30.

Begyndelsen af 1900-tallet

Med de 600 tønder land som landsbyen omfatter, bliver landbruget hovedaktiviteten og kan derfor tiltrække både smed og købmand til landsbyen.

Skolen bliver udvidet efter 175 år. Ved siden af den gamle rytterskole bliver den høje røde bygning tilføjet. Den gamle rytterskole bruges efterfølgende udelukkende som bolig for førstelæreren.

I begyndelsen af 1900-tallet bliver det muligt at oprette statsmandshusbrug på omkring 10 tønder land. Dette giver Avderød omtrent 10 husmandsbrug på Vejenbrædvej til Fredensborg Kongevej og på vestsiden af denne. Hovedparten af disse husmandssteder bliver udstykket fra Avderødgård mellem 1910 og 1913 af gårdejerne Chresten Vinter og Knud Fogh.

To gårdejere Chresten J. VInter og Knud Fogh kar købt Avderødgård i 1908.

Avderød forandres fra 1920

I løbet af en periode på 26 år brænder 3 af landsbyens store gårde: Egemosegård bænder i 1927. I 1939 brænder Dyssegård og endelig brænder Vintappergården i 1953. Der genopføres herefter nye gårde.

Fra begyndelsen af 1900-tallet har investorer opkøbt de store gårde, der efterfølgende drives af forskellige bestyrere.

Efterhånden rykker industrierne ind i bygningerne.

På Egemosegård efterfølges efterfølger et araberstutteri strikkefabrikken. Senere kommer en It softwarevirksomhed.

Vintappergården får sit navn efter den vingrossist, der bruger gården til vintapperi og planter markerne til med kirsebærtræer. Senere bliver kirsebærplantagen fældet og en kursusvirksomhed overtager ejendommen. Oprindeligt hed gården i øvrigt Toftegård.

Dyssegården bliver plejehotel til rekreationsophold. Senere bliver den en fondsejet forsorgsinstitution.

Avderødgårdens udbygninger bliver atelier for en kunstner, der også holder kurser. Andre bygninger bliver udsalg af rideudstyr.

I 1942 opføres en ny moderne centralskole i Karlebo. Derfor flytter Avderød Skoles elever til centralskolen.

Den røde skolebygninger bliver herefter Karlebo Kommunes første rådhus - et såkaldt kommunekontor. Før holdt kommunens administration til på Karlebo Kro. Kommunekontoret flytter fra Avderød igen i 1964. Herefter omdannes bygningerne til ejerlejligheder.

Efter skolen flytter, beboes rytterskolen nu af kommunale embedsmænd indtil den bliver hjemsted for Karlebo Lokalhistoriske Forening fra 1976.

Købmanden og smedjen lukker i 1982 og bygningerne bliver privatboliger.

Karlebos Andelsfryseri

I 1948 bliver der holdt møde i Karlebo Forsamlingshus. Emnet for mødet er oprettelsen af et andelsfryseri i Avderød. Der er mødt 50 personer frem.

Ved den stiftende generalforsamling tegnede 80 personer sig som andelshavere.

En grund bliver købt vest for Avderød by og bygningerne er klar til brug den 7. juli 1949.

Ved fryseriet er der ekspedition fra et lille lokale og bag dette ligger et stort nedkølet rum.

Interessen er stor i starten med 95 andelshavere i 1950. Men diverse reparationer af anlægget og nye muligheder for at opbevare frostvarer, stopper medlemmerne gradvist med at benytte sig af frysehuset.

Ved en ekstraordinær generalforsamling i 1967 beslutter de resterende 24 andelshavere sig for at ophæve foreningern.

På dette tidspunkt er frysemaskinerne nedslidte og der er faldende priser på køleskabe med frostboks til privat brug.

Bygningerne skal derfor sælges og bliver kort tid efter omdannet til privatbolig med adresse på Avderødvej 39.

Den kolde krig i Avderød

I 1959 bliver Avderød en lille brik i den kolde krig da forsvarsværker omkring København bliver opført. En raketbase til luftforsvar bliver anlagt syd for landsbyen i lighed med 3 andre tilsvarende anlæg om hovedstaden.

En radarstation til overvågning bliver opført på Smidsbjerg Bakke. Et mindre husmandssted i Selested Mose, samt arealer fra Gunderød bliver inddraget. Raketbasen har en bemanding på 130 personer, der er indkvarteret på Sjælsmark Kasserne.

Enheden er underslagt flyvevåbnet. Fra landsbyen kan raketopstillingerne ses og alarmerne fra sirenerne høres. Der er to rakettyper: Ajax og Herkules.

Raketbasen bliver lukket i sommeren 1981. Nogle bygninger er siden blevet fyrværkeridepot og radarstationen er overtaget af DMI til indsamling af vejrdata.

Avderød Bys udvikling i nyere tid

Avderød Landsbys udvikling i de seneste 200 år er beskrevet i store træk ovenfor.

Hvis man tæller lodsejere på et kort over landsbyen fra 1807, var der 25.

En tilsvarende optælling fra adressebogen fra 1980 viser, at der da var 100 husstande. Dette er en betydelig udvikling.

Det areal, der tilhørte Avderød Landsby i 1878 udgjorde 600 tdr. land eller i nutidssprog ca. 330 ha.

Karlebo Kommunes Byråd vedtog den 22. januar 1986 en lokalplan for Avderød by.

Formålet med lokalplanen er at skabe rammer for nyt byggeri og nye anlæg, at forebygge en uheldig udvikling og at bevare værdifulde træk og åbne mulighed for forbedringer.

Trafikken gennem landsbyen bliver gradvist mere og mere generende for beboerne i takt med at privatbilismen stiger. FÆrdselstællinger og borgermøder bringer ikke brugbare løsninger. De opstillede chikaner har ikke den nødvendige effekt. I 2017 går myndighederne med til at nedgradere Avderødvej til fordelingsvej og hastigheden bliversænket til 40 km. Der bliver også gjort plads til cyklister og gående. Chikanerne bliver omplaceret og vejbanen bliver bredere.

Sammen med Vejenbrød har Avderød fået offentligt tilskud til etablering af et bredbåndsnet for at sikre bedre internet.

Om ejendommene i Avderød Ejerlav

Se billeder fra Avderød

Litteratur

Hørsholms historie af C. Christensen

Olischer.dk

Arkivalieonline.dk (kirkebøger, folketællinger, tingbøger)

Dansk Demografisk database

Tinglysning.dk

Nivå Teglværk og Samfund 1701-1860 af J. C. Bertelsen 2012.

Karlebo Kommunes lokalhistorisk arkiv om middelalderen i Karlebo: Landsbynavne

En kort fortalt historisk oversig, Karlebo Kommune 1985 af Mogens Wellendorf

Frederiksborg amts stednavne, 1929

Henning Dehn-Nielsen: Danmarks Konger og Regenter fra Hugleik til Margrethe 2.

På Herrens mark, stavnsbundet eller fri udgivet af Nationalmusset i 1988

Fredensborgvejen, Torben Topsøe-Jensen, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 1975

Kongevejen, Torben Topsøe-Jensen, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 1965

Gamle Danske Milepæle, Ejvind Draiby, Skov og Naturstyrelsen 1990.

Kong Frederik den Fjerdes skole (Rytterskolerne) af Thøger Jensen, Århus 1921.

Rytterskoletavlerne, en undersøgelse i 250 året. Universitets Forlaget Århus 1971

Danmarks Teglværker, Fredensborg og Hørsholm kommuner, J. G. Berthelsen 2014

Kulturhistorisk inddeling af landskabet Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen 1997.

Karlebo Skole i 40 år (1983)

Fra Fæstebonde til selvejer, H.C. Rosted, Hørsholm Distrikt Økonomiske Selskab 1961

Bondeoprøret i Karlebo, Karlebo Kommunes Kulturelle Forvaltning 1987

HDØS 125 år, Hørsholm Distrikt Økonomiske Selskab 1986

Rytterskolen 2014:2, Karlebo Lokalhistoriske Forening 2014